Om koret

Cantabo blev stiftet i 1986 af en af dansk amatørkorsangs pionerer, organist ved Messiaskirken Arne Bertelsen.

Koret øver i Jægersborg Kirkes menighedshus.

Korets navn ”CANTABO” betyder ”jeg vil synge” på latin. Navnet udtrykker entusiasmen hos de 20 rutinerede sangere med deres mange års korerfaring.

Flere af sangerne har en musik­uddan­nelse og synger solopartierne ved vores koncerter.

Cantabo dirigeres af Mads Nybro Risum, der har stor erfaring som sanger og kordirigent.

Vi optræder typisk i kirker, på museer, højskoler og plejehjem. Senest på Tegners Museum, i Skævinge Kirke og i Strandmarkskirken.

Cantabo tilbyder koncerter med kirke­musik og mere verdslige underhold­nings­koncerter, eventuelt som en kombination af kirkekoncert og efter­føl­gende lettere program i menig­heds­hus. Deltagelse i musik­guds­tjeneste er også en mulighed.

Vi har temaprogrammer klar til forårs- sommer- og aftensange, høstguds­tjeneste, jul, Carl Nielsen og Højskole­sangbogens historie. Vi tager også gerne mod udfordringen, at lave nye programmer til særlige lejligheder. Musikledsagelse af klassiske musikere, vi samarbejder med, er også en mulighed.

Et element af fællessang sætter både vi og publikum stor pris på.

Kirkekoncertrepertoire

Korets kirkekoncertrepertoire består af korværker af kendte klassiske komponister f.eks. Bach, Händel, Mozart, Mendelssohn-Bartholdy, Grieg og Fauré. Blandt danske komponister er Carl Nielsen, Niels W. Gade, og C.E.F. Weyse blandt de foretrukne. John Rutter og sprituals og arrangementer af nyere salmer skaber variation. Programmet kan suppleres med orgelmusik spillet af kirkens organist eller en organist, vi samarbejder med.

Underholdningsrepertoire

Korets underholdningsrepertoire består af kendte danske og uden­land­ske sange og folkeviser, bl.a. af John Dowland, Johannes Brahms, Friedrich Kuhlau, Carl Nielsen, Lange-Müller, Niels W. Gade, Peterson-Berger, Aage Stenhammer, Kai Normann Andersen, Benny Andersen og Kim Larsen.

Juleprogram

Korets juleprogram består af kendte danske men også svenske, tyske og engelske julesal­mer og ­-sange, også i nye,  spæn­den­de arrangementer.

Foredragskoncerter

Korets dirigent holder også foredrag med korledsagelse om musik og musikhistorie. Kombinationen af foredrag og levende musik griber publikum ved at appellere til både hjerne og hjerte.

Priser

Prisen for en koncert aftales fra gang til gang, men ligger typisk fra 1.500 til 5.000 kr. afhængig af arrangementets art.